Gå til indholdet

Årets sidste aften

31. december

Nedtælling til årets sidste aften

Nytårsaften – traditioner, tidsplan og nedtælling

Nytårsaften er 31. december, årets sidste aften. Se forløbet i Danmark fra kongens tale kl. 18 til midnat, og hvor mange dage der er tilbage.

Nytårsaften er 31. december

Nytårsaften er årets sidste dag, og det nye år begynder ved midnat.

Dagene tælles i hele kalenderdage fra den valgte dato til 31. december samme år. Nedtællingen til midnat følger dansk normaltid (UTC+1).

Guiden til årets sidste aften

Fra traditionerne og maden til fyrværkeriet ved midnat og nytårsdag.

Aftenen og traditionerne

  1. Danske nytårstraditioner – fra kongens tale til hoppet fra stolen

    Danske nytårstraditioner: kongens tale, rådhusklokkerne, hop fra stolen, kransekage, at skyde nytåret ind og sketchen 90-års-fødselsdagen.

  2. Nytårstalerne – kongens tale nytårsaften og statsministerens nytårsdag

    Kongens nytårstale holdes 31. december kl. 18, statsministerens 1. januar. Historien fra radio til tv og hvordan talerne typisk slutter.

  3. Lege, quiz og underholdning nytårsaften

    Idéer til nytårsaften: nytårsquiz med 12 spørgsmål og svar, lege for store og små, musik, tilbageblik på året og rolige forslag til to eller alene.

  4. Pynt, borddækning og tegninger til nytår

    Pynt og borddækning til nytår: farver, stearinlys med omtanke, servietfoldning, papirkrone og tegninger af fyrværkeri, ur og kransekage.

Ved bordet

  1. Nytårsmenu – hovedret, tidsplan og natmad

    Sådan er en dansk nytårsmenu bygget op: hovedretter, tilbehør, opskrift til 4 personer, retter i forvejen, tidsplan for dagen og natmad.

  2. Forretter og appetizers til nytårsaften

    Forretter og appetizers til nytårsaften: klassiske forretter, små bidder, sushi som alternativ og opskrifter på blinis og jordskokkesuppe.

  3. Desserter og kransekage til nytår

    Desserter til nytårsaften: friske desserter efter en stor menu, retter der kan laves i forvejen og kransekage med grundopskrift, trin og bagetid.

Midnat og nytårsdag

  1. Fyrværkeri nytårsaften – regler, tidspunkter og sikkerhed

    Regler for fyrværkeri nytårsaften: perioder for køb og affyring, opbevaring, afstande, lokale forbud og sikkerhed. Tjek reglerne hos myndighederne.

  2. Nytår rundt om i verden – og hvem der får det først

    Nytår i Spanien, Skotland, Japan og Tyskland, kinesisk nytår og en tabel over, hvornår det er midnat rundt om i verden, regnet i dansk tid.

  3. Nytårsdag – 1. januar og hvorfor året begynder her

    Nytårsdag er 1. januar, årets første dag og en helligdag. Her står, hvad der sker dagen efter nytårsaften, og hvorfor året begynder netop 1. januar.

  4. Er nytårsaften en helligdag? 31. december og 1. januar

    Nej, 31. december er ikke en helligdag i Danmark, men 1. januar er. Se også butikkernes åbningstider nytårsaften og listen over helligdage.

Spørgsmål og svar

  1. Spørgsmål og svar om nytårsaften

    Korte svar om nytårsaften: dato, ugedag, helligdag, kongens tale kl. 18, fyrværkeri, hvem der får nytår først, kransekage og hop fra stolen.

Stregtegning af fyrværkeri på nattehimlen over byens tage og et tårnur, hvor begge visere peger mod midnat

Nytårsaften er 31. december, årets sidste aften. Dagen afslutter kalenderåret og går over i nytårsdag, 1. januar. I 2026 falder nytårsaften på en torsdag, og nytårsdag 2027 er en fredag. Øverst på siden kan man se, hvor mange dage der er til nytårsaften, og på selve dagen hvor lang tid der er til midnat.

Nytårsaften 2026 i overblik

Emne Nytårsaften 2026
Dato Torsdag 31. december 2026
Kongens nytårstale Kl. 18
Det nye år begynder Ved rådhusklokkernes første slag kl. 24
Er 31. december en helligdag? Nej
Dagen efter Fredag 1. januar 2027, nytårsdag, som er en helligdag

Sådan forløber årets sidste aften i Danmark

Aftenen ser forskellig ud fra hjem til hjem, men en række faste punkter går igen.

  1. Kl. 18: kongens nytårstale. Den sendes i fjernsyn og radio hver 31. december. Statsministeren holder sin tale dagen efter. Begge er samlet på siden om nytårstalerne.
  2. Middagen. Mange samles om bordet med familie eller venner. Forslag til hovedret og tidsplan står under nytårsmenu, og der er idéer til forretter og desserter.
  3. Lege, quiz og musik. Tiden mellem middag og midnat kan fyldes med underholdning. Se lege, quiz og underholdning og pynt og borddækning.
  4. Nedtællingen. Kulminationen er, når uret på Københavns Rådhus slår midnat. Mange følger det i fjernsynet, og nogle hopper ned fra en stol, når klokken slår.
  5. Skål og kransekage. Mange ønsker hinanden godt nytår med et glas bobler, og alkoholfri bobler er et almindeligt valg. Kransekage hører for mange til aftenen.
  6. Fyrværkeri. Der er tradition for at skyde fyrværkeri af efter midnat.
  7. Natmad. Efter midnat er der ofte plads til noget småt og varmt.

De enkelte skikke og deres baggrund er beskrevet på siden om danske nytårstraditioner.

Hvad kan man lave nytårsaften?

Nogle holder nytår hjemme, andre er gæster hos venner eller familie, og nogle spiser ude eller tager til et arrangement. Hvad der er åbent, og til hvilket tidspunkt, afhænger af det enkelte sted, så det er bedst at tjekke direkte hos stedet. Hjemme kan aftenen bygges op omkring en middag, lidt pynt på bordet og en plan for tiden frem til midnat. Som par, med børn eller i en stor gruppe er rammerne de samme: et fælles måltid, noget at lave og en fælles nedtælling.

Fra risengrød til kransekage

Nytårsaften har ændret sig gennem tiden. Indtil 1700-tallet var det almindeligt at spise risengrød og kød, ligesom til jul, og senere blev fisk som kogt torsk almindeligt. Rådhusklokkerne i København begyndte at ringe ved årsskiftet til 1900, og efter 1900 blev fyrværkeri mere udbredt. Kongens nytårstale blev første gang sendt i radioen 1. januar 1941 og kom i fjernsynet i 1958. Kransekagen er i dag for mange en fast del af aftenen. Læs mere under traditioner.

Fyrværkeri: kort

Reglerne for, hvad der må skydes af, hvornår og hvor, fastsættes af myndighederne. Sikkerhedsstyrelsen, politiet og kommunen er de rigtige steder at tjekke de gældende regler. Siden om fyrværkeri nytårsaften samler regler, tidspunkter og sikkerhed.

Er nytårsaften en helligdag?

  1. december er ikke en officiel helligdag, mens 1. januar er. Nogle har alligevel fri eller kortere arbejdstid nytårsaftensdag efter overenskomst eller aftale, og butikker skal som udgangspunkt lukke kl. 15. Det hele står på siden om helligdage og åbningstider. Dagen efter er beskrevet under nytårsdag, hvor der også er en forklaring på, hvorfor året begynder netop 1. januar.

Hvem fejrer nytår først?

Nytåret kommer ikke på samme tidspunkt overalt, fordi jorden er delt i tidszoner. Det kan man læse mere om i artiklen om nytår rundt om i verden.

Mere på siden

Spørgsmål og svar

Hvad kan jeg lave nytårsaften?

Mange spiser middag med familie eller venner, ser kongens nytårstale kl. 18, spiller spil eller laver quiz og følger nedtællingen til midnat. Efter midnat skåler mange, spiser kransekage og går ud for at se fyrværkeri. Ideer står på siderne om traditioner og underholdning.

Hvor lang tid går der til nytårsaften?

Nedtællingen øverst på forsiden viser antallet af hele dage til 31. december. På selve dagen viser den, hvor lang tid der er til midnat.

Er den 31. december en helligdag?

Nej. Nytårsaften er ikke en officiel helligdag i Danmark. Det er derimod nytårsdag, 1. januar. Om man har fri 31. december, afhænger af overenskomst eller aftale med arbejdsgiveren.

Kilder