Nytårsmenu – hovedret, tidsplan og natmad

En klassisk dansk nytårsmenu har tre til fire retter: en velkomstbid, en forret, en hovedret og en dessert. Ved midnat kommer kransekagen på bordet, og senere på natten følger ofte lidt natmad. Hovedretten kan være kød, fisk eller vegetarisk. Her står, hvordan menuen kan bygges op, en opskrift til fire personer, hvad der kan laves i forvejen, og en tidsplan for dagen.

Sådan er en nytårsmenu bygget op

Del af aftenen	Typiske valg
Velkomstbid	Små snacks, blinis, crostini, spyd
Forret	Rejecocktail, laks, jordskokkesuppe, kammuslinger
Hovedret	Mørbrad, and, kalkun, torsk, laks eller en vegetarisk ret
Dessert	Panna cotta, mousse, sorbet, frugt
Midnat	Kransekage, og mange skåler for det nye år
Natmad	Tarteletter, hotdogs, suppe, sandwiches, ost

Vil du holde sig til en 3-retters menu, springer du velkomstbidden over og serverer forret, hovedret og dessert. Forslag til de første og sidste retter står på siderne om forretter og appetizers og desserter og kransekage. Menuen kan også have et tema, fx italiensk med antipasti, risotto eller pasta og panna cotta til sidst.

Traditionelle retter

Ifølge Wikipedia var det almindeligt at spise risengrød og kød nytårsaften indtil 1700-tallet, ligesom til jul. Derefter blev fisk som kogt torsk, kogt ål og klipfisk en almindelig nytårsspise. Torsk har altså en lang plads på danske nytårsborde. I Danmark hører kransekage desuden for mange til aftenen. Læs mere om skikkene på siden om danske nytårstraditioner.

Hovedret til nytår

Kød

• Kalvemørbrad og oksemørbrad stegt hele og skåret i skiver. Oksemørbrad kan også bages som Wellington, hvor kødet pakkes ind i en dej med svampefyld.
• And- eller kalkunbryst er de gængse valg, når der skal være fjerkræ på bordet. Fjerkræ skal være helt gennemstegt.

Fisk

• Torsk i ovnen, kogt eller som loin.
• Laks som side, filet eller små portioner.

Vegetarisk

• Ovnbagt blomkålshoved med urtecreme.
• Svampe-Wellington med nødder og rodfrugter.
• Fyldt græskar eller squash med bulgur, ost og krydderurter.

Tilbehør

• Kartofler: kogte, brunede, flødekartofler eller kartoffelgratin.
• Rodfrugter: ovnbagte gulerødder, pastinak, selleri eller rødbede.
• Grønt: rosenkål, grønkål, bønner eller en frisk salat.
• Saucer: sovs på fond eller bouillon, sennepssauce, peberrodscreme, dildsauce eller brunet smør.

Opskrift: ovnbagt torsk med dildsauce til 4 personer

Torsk

• 4 stykker torskefilet eller torskeryg à ca. 180–200 g
• salt og friskkværnet peber
• 1 spsk smør til fadet
• 1 citron i både

Dildsauce

• 30 g smør
• 2 spsk hvedemel
• 3 dl fiskebouillon eller grøntsagsbouillon
• 1 dl piskefløde
• 1 spsk Dijonsennep
• 1–2 tsk citronsaft
• 3 spsk hakket dild

Tilbehør

• 800 g kartofler
• 600 g gulerødder og pastinak
• 2 spsk olie

Sådan gør du

1. Varm ovnen til 200 °C. Skær rodfrugterne i stave, vend dem med olie og salt, og bag dem i ca. 40 minutter.
2. Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre, typisk 20–25 minutter.
3. Smelt smørret til saucen, rør melet i, og tilsæt bouillonen lidt ad gangen under omrøring. Lad saucen simre i 5 minutter. Tilsæt fløde, sennep og citronsaft, og smag til med salt og peber. Rør dild i lige før servering.
4. Tør fisken, og krydr med salt og peber. Læg den i et smurt fad. Efter ca. 25 minutter, hvor rodfrugterne har bagt, sættes fisken i ovnen i 12–15 minutter, afhængigt af tykkelsen.
5. Fisken er færdig, når kødet er uigennemsigtigt og skilles let i flager. Fisk skal være helt gennemstegt.
6. Server med kartofler, rodfrugter, sauce og citronbåde.

Laks kan bruges i stedet for torsk med samme fremgangsmåde.

Menu der kan laves i forvejen

Meget af en nytårsmenu kan være klar dagen før:

• Saucer, supper og fyld til tarteletter kan laves og køles ned.
• Rodfrugter kan skæres og opbevares tildækket i køleskab.
• Panna cotta, mousse og andre kolde desserter bliver bedre af at stå en nat.
• Kransekageringe kan bages i god tid og opbevares tørt.
• Blinis kan steges og varmes op.

Mad, der skal gemmes, skal køles hurtigt ned. Fødevarestyrelsen anbefaler at lade den lige nå at dampe af, dele store portioner i mindre og sætte rester på køl hurtigt. Køleskabet bør holde højst 5 °C (Køl mad hurtigt ned). Når maden skal spises, skal den varmes helt igennem, så den er rygende gennemvarm (Varm mad ordentligt op). Fisk og fjerkræ skal være helt gennemstegt, mens hele stykker kød som roastbeef ikke behøver at være det, fordi bakterierne typisk sidder på overfladen.

Tidsplan for dagen

Tid	Hvad der sker
Kl. 14	Dæk bord (se pynt og borddækning), tjek køleskabet, og stil forberedte retter koldt
Kl. 16	Skær rodfrugter, lav saucen, og gør forretten klar
Kl. 17.30	Tænd ovnen, og sæt velkomstbidden frem
Kl. 18	Kongens nytårstale, som normalt sendes kl. 18. Se Nytårstalerne
Kl. 19	Forret og hovedret
Kl. 21	Dessert og kaffe, evt. lege og quiz fra underholdning
Kl. 23.30	Kransekagen stilles frem, og der gøres klar til midnat. Mange skåler, og alkoholfri bobler er et alternativ for dem, der foretrækker det
Kl. 00	Nyt år. Regler for fyrværkeri bør være læst på forhånd

Natmad

Efter midnat er der ofte plads til noget småt og varmt:

• tarteletter med høns, asparges eller fisk
• hotdogs
• en varm suppe, fx tomatsuppe eller jordskokkesuppe
• sandwiches og toast
• ostebord med frugt og knækbrød

Lad letfordærvelige ting som pålæg og saucer stå fremme så kort tid som muligt, og sæt dem tilbage i køleskabet, når gæsterne har taget for sig.

Mere om nytår

Aftenen starter i nytårsaften og slutter med nytårsdag, hvor året er skiftet. Andre lande fejrer det på andre tidspunkter, se nytår 2026 rundt om i verden.