Nytårsdag – 1. januar og hvorfor året begynder her

Nytårsdag er 1. januar, årets første dag. Døgnet begynder kl. 00.00 og følger lige efter nytårsaften. Nytårsdag er en officiel helligdag i Danmark, mens nytårsaften, 31. december, ikke er det. I 2027 falder nytårsdag på en fredag.

Hvad er nytårsaftens dag, og hvor lang tid er der til den?

Nytårsaften, også kaldet nytårsaftensdag, er 31. december, dagen før nytårsdag. I 2026 er det en torsdag. Nedtællingen øverst på forsiden viser antallet af hele dage til 31. december og, på selve dagen, tiden til midnat. Spørgsmålet om fri og åbningstider 31. december besvares på siden om helligdage.

Hvad sker der nytårsdag?

Tv og traditioner

Nytårsdag er for mange en rolig dag efter aftenen før. I fjernsynet sendes traditionelt nytårskoncerten fra Wien og skihop fra Garmisch-Partenkirchen.

Statsministerens nytårstale

Om aftenen holder statsministeren sin nytårstale fra Marienborg. Den er beskrevet nærmere sammen med kongens tale på siden om nytårstalerne.

Nytårskur og nytårstaffel i kongehuset

Kongehuset markerer årsskiftet med nytårskure og nytårstaffel i begyndelsen af januar. Datoerne for det enkelte år offentliggøres af kongehuset. Der er tale om arrangementer for inviterede grupper.

Nytårsbadning

Nogle vinterbadere starter året med et bad i havet nytårsdag. Vinterbadning er at bade i havet eller en sø om vinteren, og i Danmark findes organiserede vinterbadeklubber. Koldt vand kræver forsigtighed. Er du i tvivl om, om det passer til dig, så tal med din læge. Tid og sted for et eventuelt nytårsbad kan man finde hos den lokale klub eller forening.

Hvorfor begynder året 1. januar?

Det virker selvfølgeligt, at året begynder 1. januar, men det har ikke altid været sådan.

Fra romerne til Julius Cæsar

Den tidlige romerske kalender lod ifølge Wikipedia året begynde 1. marts. Senere flyttede årets begyndelse til 1. januar. Fra 153 f.Kr. begyndte de romerske konsuler at tiltræde den dag, men historikerne er ikke enige om, præcis hvornår 1. januar fik sin nye status. Julius Cæsar foreslog i 46 f.Kr. den julianske kalender, som trådte i kraft 1. januar 45 f.Kr. Året begyndte stadig 1. januar efter reformen.

Middelalderen

I Europa blev nytår i århundrederne efter romertiden fejret på forskellige datoer, bl.a. 25. december, 1. marts, 25. marts og påske. Det kirkelige nytår er 1. søndag i advent. Den pavelige ledelse tilsluttede sig i 1622, at året begyndte 1. januar. Indtil da havde det været 25. marts, Mariæ bebudelsesdag.

Den gregorianske kalender

Den gregorianske kalender blev indført af pave Gregor 13. i 1582 og rettede en afvigelse på omkring 10 døgn. Landene skiftede på forskellige tidspunkter. Danmark indførte kalenderen 1. marts 1700, efter at man havde stoppet den julianske kalender 18. februar, så datoen sprang 11 dage. Efterhånden som kalenderen blev indført i landene, blev 1. januar fastlagt overalt som den borgerlige nytårsdag.

Helligdagsstatus

Dagens status som helligdag har ifølge Wikipedia baggrund i, at året tidligere begyndte på en kirkelig helligdag, Mariæ bebudelsesdag. Da årets start flyttede til 1. januar, fulgte helligdagsstatussen med.

Hvem får først nytår?

Nytåret kommer til forskellige tidspunkter, fordi jorden er delt i tidszoner. Læs om det i artiklen nytår rundt om i verden.

Mere om nytårsdagen

Dagen før er beskrevet på forsiden om nytårsaften, og skikkene omkring skiftet står under nytårstraditioner. Mange dele af en nytårsmenu kan laves i forvejen, og en tidsplan står under nytårsmenu. Ideer til pynt og borddækning står på siden pynt og tegninger til nytår.