Danske nytårstraditioner – fra kongens tale til hoppet fra stolen

De mest kendte danske nytårstraditioner er kongens nytårstale, nedtællingen til rådhusklokkerne, kransekage og fyrværkeri ved midnat. Her står, hvor skikkene kommer fra, så langt kilderne rækker, og hvad man ellers kan fylde aftenen med. Skikke varierer fra familie til familie, og der er ingen fast facitliste.

Kongens nytårstale

Aftenen begynder for mange med kongens tale. Den holdes hver 31. december kl. 18 og sendes i fjernsyn og radio. Monarken har holdt skåltaler ved årsskiftet siden 1880’erne. Radiotalen begyndte 1. januar 1941, tv-udsendelsen kom i 1958, og siden 1959 har talen været sendt direkte nytårsaften. Talen slutter traditionelt med ordene „Gud bevare Danmark“. Historikken og forskellen til statsministerens tale 1. januar er samlet på siden om nytårstalerne.

Hvad spiser man typisk til nytår?

Indtil 1700-tallet var det almindeligt at spise risengrød og kød nytårsaften, ligesom til jul. Senere blev fisk som kogt torsk, kogt ål og klipfisk almindeligt. I dag er menuen forskellig fra hjem til hjem, men kransekage hører for mange til aftenen. Hovedretter, tidsplan og natmad står under nytårsmenu, og der er flere idéer til forretter og desserter og kransekage.

Nedtælling og rådhusklokkerne

Det nye år begynder ved det første slag fra rådhusklokkerne kl. 24, og højdepunktet er, når uret på Københavns Rådhus slår midnat. Klokkerne blev første gang ringet ved årsskiftet til 1900. Mange følger nedtællingen i fjernsynet, hvor rådhusklokkerne transmitteres, og nogle synger med på en fællessang bagefter.

Til nytår hører salmen „Vær velkommen, Herrens år“. Teksten er af Grundtvig fra 1849, og melodien af Berggreen fra 1852. Salmen findes i en version til nytår i Den Danske Salmebog, og den bliver ifølge Wikipedia sendt med kor i fjernsynet efter rådhusklokkerne, efterfulgt af „Der er et yndigt land“.

At hoppe ned fra stolen

Mange står på en stol og hopper ned, når klokken slår tolv, for symbolsk at „hoppe ind i“ det nye år. Skikken er udbredt, men dens oprindelse er ikke beskrevet i de kilder, som siden bygger på. Vælg en stabil stol og et frit gulv, hvis skikken skal prøves.

Skål og kransekage ved midnat

Når klokken har slået, ønsker mange hinanden godt nytår og skåler. Mange løfter et glas bobler, og alkoholfri bobler er et almindeligt valg. Kransekagen hører for mange med: en kage af mandler, sukker og æggehvide, bagt som ringe og stablet i en kegle. Kagen serveres ofte ved højtider som nytår, bryllupper og konfirmationer.

At skyde nytåret ind

Larm ved årsskiftet har gamle rødder. Før 1900 var det kun soldater og jægere, der skød for at markere årsskiftet, og fyrværkeri var forbeholdt adel og kongehus ved festlige lejligheder. Efter 1900 blev fyrværkeri mere udbredt. I dag er der tradition for at skyde fyrværkeri af, når rådhusklokkerne har slået første slag.

Gamle skikke handlede også om at larme med andre midler. Man kastede lertøj og potter mod folks døre, og i Sydjylland gik man rundt med en rummelpot, en lerkrukke overdækket med svineblære. Skikken med at smide skår mod en dør er gammel, men er ikke noget at efterligne, for kastede genstande kan skade både mennesker og ting. Regler for fyrværkeri, tidspunkter og sikkerhed står på siden om fyrværkeri nytårsaften. Tjek også Sikkerhedsstyrelsen, politiet og kommunen for de gældende regler.

Grevinden og hovmesteren i fjernsynet

Sketchen 90-års-fødselsdagen (originaltitel Dinner for One) er i daglig tale også kendt som „Grevinden og hovmesteren“. Den er skrevet til engelsk teater i 1920’erne, og den kendte version er en tysk tv-optagelse fra 1963. I dansk fjernsyn blev den første gang vist i 1971 og igen nytårsaften 1973. Siden 1980 har den været sendt hver nytårsaften i dansk fjernsyn, med undtagelse af 1985. Det år blev den ikke sendt, men mange klager gjorde, at den vendte tilbage året efter. For mange er den et fast punkt i aftenen, uanset om man kender replikkerne udenad.

Nytårsforsæt

Et nytårsforsæt er et løfte, man giver sig selv i forbindelse med nytår. Forsættene kan handle om alt fra vaner og arbejde til uddannelse eller tid med familie og venner. Der er ingen regler for, hvad et forsæt skal handle om, eller hvor længe det skal holde.

Tema, underholdning og aftener som par

Et tema kan give aftenen en ramme. Det kan være en farve, fx guld og sølv, et tilbageblik på året der gik eller et årti, der skal fejres. Temaet kan bruges til pynt, borddækning, musik og lege, og der er forslag under pynt og borddækning. Til underholdning kan man bruge en quiz, gætteleg, et brætspil eller en playliste over årets sange. Se lege, quiz og underholdning.

Som par kan aftenen bestå af en menu, man laver sammen, kongens tale kl. 18, et spil og en tur ud for at se nytåret komme ind. Planen behøver ikke være stor.

Mere om nytår

Dagen efter har sine egne skikke, se nytårsdag. Overblikket over hele aftenen ligger på forsiden om nytårsaften.